DIB VIDEN - BLOG

Lov om tidsregistrering træder i kraft 1. juli

Den 1. juli 2024 træder nye regler i kraft, som indebærer, at alle arbejdsgivere fra denne dato og fremover har pligt til at føre registrering med den enkelte medarbejders arbejdstid.

Lov om tidsregistrering træder i kraft 1. juli

Krav om registrering af arbejdstid

Den 1. juli 2024 træder nye regler i kraft, som indebærer, at alle arbejdsgivere fra denne dato og fremover har pligt til at føre registrering med den enkelte medarbejders arbejdstid.

Reglerne indføres som en lovændring til arbejdstidsloven og gennemfører nogle nye krav fastlagt ved EU-Domstolens afgørelse af 14. maj 2019 (Deutsche Bank).

Med lovændringen pålægges alle arbejdsgivere at indføre et objektivt og pålideligt system til måling af længden af medarbejderes daglige arbejdstid.

Derudover er det også et krav, at medarbejdere skal kunne tilgå egne oplysninger i registreringssystemet og arbejdsgiveren har pligt til at opbevare alle registreringsoplysninger i 5 år fra fratrædelsestidspunktet.

Der er få undtagelser til kravet om arbejdstidsregistrering, men såkaldte ”selvtilrettelæggere” kan undtages, men skal i givet fald have et tillæg til ansættelseskontrakt herom.

Hvem er omfattet?

Alle medarbejdere (både funktionærer og timelønnede) skal som udgangspunkt registrere arbejdstid.

Medarbejdere der er såkaldte ”selvtilrettelæggere” – altså som selv tilrettelægger deres egen arbejdstid eller er leder og har indgået et tillæg til ansættelseskontrakt herom med deres arbejdsgiver - er dog som udgangspunkt undtaget fra pligten til at registrere arbejdstid.

Undtagelse: ”selvtilrettelæggere”

Som nævnt ovenfor giver de nye regler mulighed for at undtage visse medarbejdere, der tilrettelægger deres egen arbejdstid eller har ledelsesfunktioner fra registreringspligten (såkaldte ”selvtilrettelæggere”).

Hvis en medarbejder er ”selvtilrettelægger” og skal undtages fra registreringspligten, skal det fremgå af et tillæg til ansættelseskontrakten, at medarbejderen ikke er omfattet af reglerne om daglig hviletid, ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid.

Selvtilrettelæggerbegrebet er ikke entydigt fastlagt. Det vil derfor i mange tilfælde bero på en konkret vurdering, om en medarbejder kan anses for at være selvtilrettelægger.

Sådan kan DIB hjælpe dig

Med DIB får du kontinuerligt opdaterede opslag, skabeloner, tjeklister, kilder og kurser - og du har vores HR-ekspert Jeppe Høyer Jørgensen med på sidelinjen, når du er i tvivl.

Du vil således blandt andet kunne benytte vores interaktive skabeloner til at lave ansættelseskontrakttillæg til jeres selvtilrettelæggere og en personalepolitik for registrering af arbejdstid. Vi har naturligvis også en personalehåndbogsskabelon.

Du kan bestille en gratis og uforpligtende prøveadgang til DIB her.