Lovforslag om udmøntning af iværksætterpakken – fine ændringer i skattelovgivningen
Den 12. juni offentliggjorde regeringen et iværksætterudspil indeholdende 41 konkrete initiativer, der skal forbedre vilkårene for danske iværksættere. Udspillet har med god grund vakt stor opmærksomhed i skattekredse. Der er tale om potentielt meget store ændringer til det bedre.
Den 1. juli blev udkast til lovforslag sendt i høring med høringsfrist d. 22. august.
I denne blogpost vil vores hovedredaktør på fagområdet selskabsskat, Jesper Anker Howes, beskrive og kommentere udkastet til Lov om ændring af selskabsskatteloven, personskatteloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).
Fokus vil være på de selskabskatteretlige aspekter. Høringsudkastet i sin helhed læses her.
Udkastet til lovforslag der gennemgås her og har følgende hovedpunkter:
- Ophæve beskatningen af selskabers udbytter fra unoterede porteføljeaktier
- Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen
- Midlertidig periode med realisationsbeskatning af noterede porteføljeaktier
- Forhøje progressionsgrænsen for aktieindkomstskat fra 61.000 kr. til 80.000 kr. (2024- niveau)
- Forhøje loftet over skattekreditter for udgifter til forskning og udvikling (FoU) fra 25 mio. kr. til 35 mio. kr., så virksomheder kan få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra FoU-udgifter, op til 35 mio. kr. årligt pr. koncern
- Forhøje muligheden for fuldt ud at kunne fradrage fremført underskud fra 9,5 mio. kr. til 20 mio. kr.
Ad 1) Ophæve beskatningen af selskabers udbytter fra unoterede porteføljeaktier
Det helt store dyr i åbenbaringen er efter min opfattelse afskaffelsen af beskatning af selskabers udbytter fra porteføljeaktier. Denne beskatning har været omdiskuteret i årtier og har været genstand for et hav af sager og årsag til et væld af lovændringer og indførelse af værnsregler. Den kommende afskaffelse er reelt lidt af en sensation.
I dag er det sådan, at selskaber der modtager udbytter fra unoterede porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C medregnes i den skattepligtige indkomst med 70 % af beløbet, hvilket vil sige en effektiv beskatning på 15,4 %. Udbytter fra aktiebesiddelser der ikke er omfattet af § 4 C beskattes som udgangspunkt med 22 %, medmindre de falder ind under andre undtagelser i aktieavancebeskatningsloven eller selskabsskatteloven.
Ideen bag ophævelsen af beskatning af udbytter af unoterede porteføljeaktier omfattet af § 4 C er at gøre det nemmere at tiltrække minoritetsaktionærer (et af kravene i § 4 C er, at man ejer mindre end 10 %) og derved kapital til selskabet, der så kan geninvesteres i fremtidig vækst. Det er typisk et behov, et selskab har i sin opstartsfase, hvorfor tiltaget er tænkt som støtte til iværksætteri.
En stor del af investeringerne kommer fra venture- eller kapitalfonde, hvor hver investor ultimativt ejer mindre end 10 % i det selskab, der investeres i. En ophævelse af udbytteskatten letter derfor kort fortalt adgangen til risikovillig kapital for danske selskaber.
For danske selskabsinvestorer så er ændringen meget lige til. Udbytter fra aktier omfattet af ABL § 4 C vil fra 2025 være skattefri på samme måde som avancer har været det. Udbytter fra aktier der falder uden for kategorierne egne aktier, datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og skattefri porteføljeaktier vil fortsat være skattepligtige. Dvs. noterede porteføljeakter og de unoterede porteføljeaktier, hvor der ejes mindst 10 % men ikke er tale om koncernselskabsaktier. Det vil typisk være relevant for investeringer i selskaber beliggende i lande, hvor Danmark ikke har indgået en DBO med.
For udenlandske investorer bortfalder beskatningen på tilsvarende vis. Dog gemmer sig i forslaget en detalje, der i første omgang forekommer lidt harmløs men potentielt kan have stor betydning for udenlandske investorer uden for EU. Det fremgår af lovforslaget, at "Fokus har været rettet mod primært at styrke muligheden for at rejse kapital fra indenlandske investorer." Dette fokus kan undre lidt, hvis det primære overordnede formål er at lette adgangen til risikovillig kapital for danske selskaber. Om investoren er dansk eller udenlandsk er vel reelt underordnet i den sammenhæng. Det følger dog videre i lovforslaget, at "Hensynet til overholdelse af EU-retten vil dermed betyde, at den foreslåede ophævelse af beskatning af selskabers udbytte fra skattefri porteføljeaktier også vil komme til at gælde for udenlandske ejere."
Om man fornemmer en vis ærgrelse i lovforslaget over den EU-retlige virkelighed vil jeg lade være op til den enkelte læser at vurdere. Konkret betyder det, at der i lovforslaget lægges op til, at kildeskatten på udbytter fra aktier omfattet af ABL § 4C sættes til 0 %, forudsat at modtageren er retmæssig ejer. Dette er umiddelbart også et kvantespring for dansk selskabsskatteret, da det gør det langt mere attraktivt for udenlandske investorer at investere i danske selskaber. Dog er det også her, at djævlen gemmer sig i detaljen, for det foreslås videre i lovforslaget: "Er den retmæssige ejer af udbyttet hjemmehørende i et land uden for EU, er det tillige en betingelse, at denne ikke har bestemmende indflydelse i det udbyttegivende selskab, jf. ligningslovens § 2." Det vil altså sige, at hvis man er en investor uden for EU, og man har bestemmende indflydelse i det udbyttegivende selskab, så skal der fortsat ske beskatning.
Her er det særligt, at udenlandske ikke-EU-investorer, der investerer gennem venture- eller kapitalfonde, skal være opmærksomme. Af særlig interesse er følgende ordlyd i ligningslovens § 2: "Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder (når det skal vurderes, om man har bestemmende indflydelse, red.), som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse."
Det betyder kort fortalt, at selvom man er minoritetsaktionær med en indirekte ejerandel på f.eks. 1 %, så kan man godt alligevel anses for at have bestemmende indflydelse, hvis man har indgået en "aftale om fælles bestemmende indflydelse" med de øvrige aktionærer. Begrebet har egentlig levet en lidt hensygnende tilværelse siden det blev indført ved lov nr. 308 af 19. april 2006 (dog fik det en opblomstring i forbindelse med vedtagelsen af den lettere klumpfodede værnsregel i selskabsskattelovens § 2 D i 2012). Det centrale her er, at begrebet blev vedtaget som led i et indgreb netop rettet mod kapitalfonde.
De oprindelige lovforarbejder er relativt vage på kriterierne for, hvornår der er tale om en aftale om fælles bestemmende indflydelse, og der er kun sparsom praksis på området. Dog kan man i Juridisk Vejledning afsnit C.D. 11.1.2.2 få en god indikation på, hvordan i hvert fald skattemyndighederne fortolker begrebet:
"Det vil være op til en konkret vurdering, om der er tale om en aftale om at udøve fælles bestemmende indflydelse. I denne vurdering kan indgå, om aftalen medfører fælles
- råderet over flertallet af stemmerettigheder
- udnævnelse eller afsættelse af et flertal af medlemmerne i selskabets øverste ledelsesorgan eller
- bestemmende indflydelse over selskabets driftsmæssige og finansielle ledelse.
Selskabsdeltagere, fx kapitalfonde, der foretager en fælles investering, vil ofte aftale fælles bestemmende indflydelse. Selskabsdeltagerne vil i forbindelse med den fælles investering typisk aftale fælles retningslinjer på en række områder, fx i form af en ejeraftale. Dette kan for eksempel være:
- Krav til minimumsinvestering/ejerandel og eventuelt om deltagelse i fremtidige kapitalforhøjelser for at finansiere yderligere opkøb.
- Ret til at kunne kræve at sælge på samme vilkår som en sælgende aktionær og pligt til at skulle sælge på samme vilkår som en sælgende aktionær (såkaldte Tag-Along og Drag-Along Rights).
- Enighed om den fælles strategi med investeringen (investeringshorisont, eventuel foretrukken exit-måde).
- Aftale om fælles udpegning af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsens virke (bestemmelser som typisk forekommer i bestyrelsens forretningsorden om møder, quorum, flertalsregler, krav til kvalificerede flertal i visse beslutninger mv.).
- Retningslinjer for strategien for den købte virksomhed.
En ejeraftale er ikke i sig selv tilstrækkelig til at fastslå, at der er indgået en aftale om at udøve fælles bestemmende indflydelse. Visse ejeraftaler indeholder fx bestemmelser om forkøbsret ved salg og bestemmelser om begrænsninger i pantsætningsadgangen, og sådanne bestemmelser medfører ikke i sig selv, at der udøves fælles bestemmende indflydelse.
Der vil i situationerne med fælles bestemmende indflydelse være tale om, at selskaberne eller fx kapitalfondene er uafhængige på en lang række punkter, det vil sige uanset selskaberne i andre sammenhænge anses for uafhængige, vil selskaberne i henhold til LL § 2 kunne blive anset for at have bestemmende indflydelse. De vil have forskellige investorkredse, ledelser, investeringsprofiler, forretningsstrategier og skattemæssige positioner, ligesom de meget vel, hver for sig, kan have investeringer i konkurrerende virksomheder."
Her er det igen værd at bemærke, at kapitalfonde er specifikt nævnt i vejledningen, hvilket understreger med piber, trommer og flammeskrift, at der er tale om reel risiko for netop den slags investeringsenheder.
Det skal dog også holdes for øje, at der – som anført af skattemyndighederne – er tale om en konkret vurdering af det specifikke aftalegrundlag. Det falder udenfor nærværende fremstilling at gå dybere ned i fortolkningen af begrebet "Aftale om fælles bestemmende indflydelse", men der kan henvises til bl.a. Jens Wittendorfs glimrende artikel i SR.2018.221 "Bestemmende indflydelse og koncernforbundne selskaber – mangehovedede uhyrer" og Erik Werlauff i SR.2011.24 "Bestemmende indflydelse og 'fælles bestemmende indflydelse' – om kontrolbegrebet ved 'kontrollerede transaktioner'" for en mere uddybende gennemgang.
På baggrund af den nuværende ordlyd i lovforslaget i høringsform kan det dog indtil videre konstateres, at der i fremtiden fortsat kan være grund til at være på vagt, hvis man påtænker at udlodde udbytte fra danske selskaber til venture-/kapitalfonde med investorer uden for EU. Er der tale om danskbaserede fonde med udenlandske investorer, så kan man allerede ved etableringen af fonden overveje at få afklaret, om aftalegrundlaget er en aftale om fælles bestemmende indflydelse og/eller aftalegrundlaget for den enkelte efterfølgende investering, f.eks. ved anmodning om bindende svar. For udenlandske fonde bør det overvejes helt at afholde sig fra udbytter, hvis man ikke er motiveret for at indhente et bindende svar, der indebærer at dele sit aftalegrundlag med danske skattemyndigheder.
Ad 2) Forhøjelse af indskud på aktiesparekontoen
Fysiske personer kan i 2024 indskyde et beløb, der udgør 135.900 kroner på en aktiesparekonto. Fordelen ved en aktiesparekonto er, at der beskattes med 17 % og bruges lagerprincippet. Dvs. der sker en mere lempelig beskatning end ved almindelig investering i aktier (27%/42%) men omvendt er der altså også lagerbeskatning i stedet for realisationsbeskatning. For at fremme investeringslysten så foreslås det, at grænsen hæves til 160.000 kroner (2024 niveau) fra 2025.
Ad 3) Midlertidig periode med realisationsbeskatning af noterede porteføljeaktier
Det foreslås at indføre en lempelse af de nuværende regler for beskatning af noterede porteføljeaktier. Der har været rejst kritik af, at de nuværende skatteregler er ufordelagtige ift. iværksætterselskaber, der børsnoteres, og hvor ejeren ejer aktierne gennem et holdingselskab.
I dag skal selskaber medregne gevinst og tab ved afståelse af porteføljeaktier i den skattepligtige indkomst. Porteføljeaktier er aktier, hvor ejerskabet er under 10% af aktiekapitalen i det investerede selskab. Her er et kort oprids af reglerne:
- Noterede Porteføljeaktier: Gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet, hvilket betyder, at værdiforskellen fra begyndelsen til slutningen af året beskattes. En lagerbeskatning kan oplagt medføre en likviditetsmæssig belastning af en selskabsaktionær, da denne beskattes af en gevinst, der endnu ikke er realiseret, og man således ikke har ”pengene i hånden”
- Unoterede Porteføljeaktier:
- Skattefri: Gevinst og tab medregnes ikke.
- Skattepligtige: Lagerprincippet anvendes som standard, men man kan vælge realisationsprincippet, hvor tab kun kan fradrages i gevinster på realisationsbeskattede aktier.
En arbejdsgruppe nedsat af Folketingets Skatteudvalg har kritiseret de nuværende regler, især lagerbeskatningen af noterede porteføljeaktier. De peger på, at færre danske virksomheder børsnoteres sammenlignet med Norge og Sverige, og mange danske virksomheder vælger børsnotering i Sverige.
Derfor foreslås det, at selskaber skal kunne vælge mellem lager- og realisationsbeskatning for noterede porteføljeaktier i en periode på 7 år fra første børsnotering.
Detaljer om Forslaget:
- Valgmulighed: Selskaber kan vælge realisationsbeskatning for investeringer i nynoterede porteføljeaktier, herunder nyudstedelser inden for 7 år efter børsnoteringen.
- Tidsramme: Valget skal træffes i forbindelse med børsnoteringen eller købsåret, hvis aktierne købes efter børsnoteringen. Valget gælder for alle aktier i det pågældende selskab erhvervet inden for 7-årsperioden.
- Binding: Valget kan ikke ændres inden for 7-årsperioden, og alle aktier erhvervet i denne periode vil være omfattet af realisationsprincippet.
- Fradragsret: Tab kan fradrages i gevinster på både lagerbeskattede og realisationsbeskattede porteføljeaktier, og ubrugte tab kan fremføres til fremtidige år.
- Efter 7-årsperioden: Selskaber skal anvende lagerprincippet for resterende aktier, og aktiernes værdi ved begyndelsen af det første indkomstår efter perioden bliver aktiens anskaffelsessum.
Dette forslag sigter mod at afbøde likviditetsproblemer og ustabilitet i aktiekurser efter børsnotering, hvilket især kan ramme iværksættere hårdt. Om forslaget kommer helt i mål er nok for tidligt at sige. Men det sidste ord er næppe sagt endnu i sagen, og der må forventes diskussion, når lovforslaget officielt fremsættes.
Ad 4) Forhøje progressionsgrænsen for aktieindkomstskat fra 61.000 kr. til 80.000 kr. (2024-niveau)
Efter gældende regler så beskyttes fysiske personers aktieindkomst med 27 % op til de første 61.000 kroner (2024 niveau) og med 42 % over denne progressionsgrænse. Det er denne grænse, der foreslås løftet til 80.000 kroner. Det er værd at have i baghovedet, at det er muligt også at udnytte sin ægtefælles progressionsgrænse, så denne kan komme helt op 160.000 kroner fremadrettet.
Ændringen skal formentlig ses i sammenhæng med ændringer for satser og bundgrænser for personlig indkomst, som regeringen for nyligt lancerede.
Ad 5) Forhøjelse af loft over skattekreditter fra 25 til 35 mio. kroner
Forhøje loftet over skattekreditter for udgifter til forskning og udvikling (FoU) fra 25 mio. kr. til 35 mio. Forhøjelsen af loftet over skattekreditter vil kunne medvirke til at styrke især små og mellemstore virksomheders likviditet i perioder, hvor forsknings- og udviklingsaktiviteter ikke resulterer i indtægter.
Det følger af ligningslovens § 8 X, at selskaber m.v. og personer kan anmode told- og skatteforvaltningen om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter § 8 B, stk. 1. en virksomhed kan højst få udbetalt et samlet beløb svarende til skatteværdien af 25 mio. kr. Skatteværdien beregnes med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent for det pågældende indkomstår, dvs. med 22 pct. Efter de gældende regler er der således mulighed for at få udbetalt op til 5,5 mio. kr. Der er et samlet loft for sambeskatningskredse.
Loftet foreslås nu hævet fra 25 mio. til 35 mio. kr. Dvs. kontantværdien stiger fra 5,5 til 7,7, der kan komme til udbetaling per år.
Der er ikke lagt op til andre ændringer, hvorfor den eksisterende usikkerhed om, hvad der kvalificerer som forsøgs- og forskningsudgifter, fortsat vil være til stede. Det anbefales generelt, at man tager sine forholdsregler, hvis man påtænker at gøre brug af de fordele, der er i skattelovgivningen om forsøgs- og forskningsudgifter. Det bør afklares på forhånd, om skattemyndighederne er enige i, at der er tale om omkostninger, der kvalificerer til forsøgs- og forskningsudgifter.
Ad 6) Forhøje muligheden for fuldt ud at kunne fradrage fremført underskud fra 9,5 mio. kr. til 20 mio. kr.
Det fremgår af selskabsskattelovens § 12, stk. 2, at underskud fra tidligere indkomstår kan fradrages fuldt ud i den del af årets skattepligtige indkomst, der ikke overstiger et grundbeløb, der årligt reguleres (9.457.500 kr. i 2024. Et herefter resterende underskud kan fradrages i 60 pct. af den del af årets skattepligtige indkomst, der overstiger grundbeløbet. Evt. resterende underskud fremføres til senere indkomstår.
Reglen blev indført med vedtagelsen af L173 2011/2012 som et finansieringselement til andre ændringer. Tidligere var det sådan, at man efter ligningslovens § 15 kunne fremføre underskud uden begrænsning i, hvor meget der kunne udnyttes i det enkelte indkomstår (endnu tidligere kunne underskud kun fremføres i fem år, men det er en anden historie).
Ændringen betød rent teknisk, at beskatning af et selskab med store underskud blev fremrykket, da der nu kom et låg på, hvor meget der kunne udnyttes i et enkelt år. Dvs. den tidsmæssige udstrækning af udnyttelse af et fremførtbat underskud blev trukket ud. Fordelen for statsskatten var og er, at pengene kommer hurtigere i kassen, mens ulempen for selskaber er, at de hurtigere skal af med penge. Men særligt for selskaber der løbende har store omkostninger, men alene har store engangsindtægter i enkelte år, har reglen ramt hårdt. Dette kan f.eks. være et problem for biotek-sektoren.
Der er næppe nogen nulevende, der har den fjerneste erindring om undertegnedes artikel i TfS 2012,439, hvor problemet for visse biotekselskaber uddybes en smule, hvorfor jeg tillader mig at citere mig selv:
”Disses forretningsstrategi er typisk er at udvikle et lægemiddel eller lign. Denne proces er ganske omkostningstung igennem en længere årrække, indtil selskabet (forhåbentligt) kan lancere produktet eller sælge det til et større medicinalfirma. Det sidste vil ofte være tilfældet og her modregnes det opsparede underskud, opstået på baggrund af afholdte udgifter, i salgsprisen, og differencen (dvs. den reelle gevinst) er så den skattepligtige indkomst. Ved indførelsen af de nye regler “tabes” en stor del af underskuddet i et sådan tilfælde med en stor ekstra beskatning til følge for biotekselskabet.”
Rent konceptuelt vil ændringen ikke fjerne problemet, Problemet vil dog blive mindsket, hvilket bestemt også er værd at tage med. Særligt også når man tager den foreslåede ændring af ligningslovens § 8 X om skattekredit for udgifter til forskning og udvikling med i regnestykket (se mere nedenfor).
Kigger man bredere ud end blot bioteksektoren, så har ændringen den betydning, at udnyttelsen af et eksisterende underskud fremadrettet kan forventes udnyttet hurtigere, hvilket alt andet lige er en likviditetsmæssig fordel. Derudover bør ændringen også give anledning til overvejelser af opgørelse af udskudt skat i regnskabet, hvilket kort beskrives ovenfor.
Kort fortalt er udskudt skat en regnskabsmæssig post, der repræsenterer skatteomkostninger eller -fordele, der ikke er betalt eller modtaget endnu, men som forventes at blive det i fremtiden. Udskudt skat opstår på grund af forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige resultater.
Når et selskab har et fremførbart skattemæssigt underskud, kan dette underskud potentielt reducere fremtidige skattepligtige indkomster. Dette kan skabe en udskudt skattefordel (deferred tax asset), da selskabet forventer at betale mindre skat i fremtiden.
For at kunne indregne denne udskudte skattefordel i regnskabet, skal selskabet vurdere sandsynligheden for, at de fremtidige skattepligtige indkomster vil være tilstrækkelige til at udnytte underskuddet. Hvis selskabet ikke forventer at kunne bruge hele det fremførbare underskud inden for en vis periode (f.eks. fem år), kan det beslutte kun at indregne en del af den udskudte skattefordel eller slet ikke at indregne den.
Hvis f.eks. et selskab har et fremførbart underskud på 1 million kr. og en skattesats på 22%, kunne det potentielt indregne en udskudt skattefordel på 220.000 kr. (1 million kr. * 25%). Men hvis selskabet vurderer, at det ikke er sandsynligt, at det vil have tilstrækkelige skattepligtige indkomster til at udnytte underskuddet inden for fem år, kan det beslutte at indregne en mindre udskudt skattefordel eller slet ingen.
Dette gør regnskabet mere konservativt og sikrer, at selskabet ikke indregner aktiver, som det måske ikke kan realisere. Beslutningen om ikke at indregne hele den udskudte skattefordel kan have en væsentlig indflydelse på selskabets balanceregnskab og resultatopgørelse.
Her er det så, at forhøjelse af bundgrænsen for udnyttelsen af underskud bliver relevant. En forhøjelse betyder alt andet lige, at tidspunktet for fuld udnyttelse må forventes fremrykket, hvilket igen bør have indvirkning på opgørelse af udskudt skat. Bemærk at ændringen vil have betydning allerede for eksisterende underskud, hvorfor det også er eksisterende opgørelser af udskudt skat, der potentielt skal revurderes.
Sådan kan DIB hjælpe dig
Med DIB får du kontinuerligt opdaterede opslag, interaktive skabeloner og tjeklister, kilder og kurser - og du har vores fagekspert Jesper Anker Howes med på sidelinjen, når du er i tvivl.
De i Økonomipakken inkluderede kurser tæller desuden hvert især som fire timers efteruddannelse.
Du kan bestille en gratis og uforpligtende prøveadgang til DIB her.